I Horsens Badminton Klub (HBK) er vi glade for hvert eneste medlem og vil gerne være flere. Har dit barn lyst til at prøve om HBK er det rigtige, er I mere end velkomne.
HBK dyrker badminton som en breddeklub, hvilket betyder der skal være plads til alle uanset ambitioner og niveau, men vi tilgodeser også eliten.
Vores træningshold er primært opdelt efter alder i de mindre årgange og efterfølgende på tværs af alder, køn og niveau.
Sæsonen for ungdomsholdene 2025/2026, starter lidt forskelligt, men på de enkelte hold, kan du orientere dig om opstartstidspunkt.
Der trænes som udgangspunkt ikke i skolernes ferier.
Det er trænerteam og sportschef der afgør, om en spiller kan deltage på det ønskede træningshold.
Bl.a. er der et maksimalt deltagerantal på holdene, ligesom niveauerne for de enkelte spillere har indflydelse.